Når det gælder ”Onsdagstræf”, er det indholdsmæssige udgangspunkt: ”Hverdagen med Gud”.

Hver anden onsdag i konfirmandstuen kl. 19.00 – 21.00.

Følg gerne med på kalenderen herunder. Aftnerne er åbne for alle.

Indholdet varierer, men der lægges vægt på et meget uformelt fællesskab, hvor der er plads til en god snak over en kop kaffe. Vi synger sammen hver aften, og oftest er alle med til at vælge sange.

Vi tager udgangspunkt i en fortælling fra hverdagen, et andagtstykke, et filmklip, en bibeltekst med spørgsmål, der vedrører vores dagligdag eller et oplæg fra ”ugens gæst”.

Der er plads til at reflektere og lytte, men alle kan komme til orde, og alles mening er værdifuld. Nogle gange snakker vi i den store gruppe, andre gange deler vi os i mindre grupper i løbet af aftenen.

Alle er hjertelig velkommen, og vi glæder os til at se dig.

Erling og Magda Hybschmann
Telefon: 42 41 31 05

 

Kalender