Som nogle ved, står der et par stader med bier nederst i haven. De sørger for bestøvning af æbletræerne og meget andet. Undersøgelser har vist at æblehøsten kan blive op til  70% større med en tilstrækkelig bestøvning fra bierne.

Som hos mange andre sociale insekter, styres boet af en dronning, der som den eneste bi i boet forsyner dem med afkom, og styrer boet med sin duft af feromoner.

Om vinteren består stadet af ca. 15.000 bier, der holder en temperatur på 34 grader. I februar-marts begynder dronningen at lægge æg, så den er klar med arbejdere, når forårsblomsterne begynder at blomstre.

I juli måned er stadet på sit højeste med ca. 60.000 bier.

Ny dronning

Det ene stade i haven havde mistet dronningen, da vi så til dem i april. Uden en dronning, vil familien gå til grunde i løbet af foråret. Bierne vidste det godt. De havde ingen feromoner i stadet, men de kunne ikke gøre noget, når det skete om vinteren.

Jeg satte så en ramme med nylagte æg fra den anden familie over i stadet, og straks begynder de selv at lave en dronning af de æg, der var i cellerne. Det gør de med et stof der kaldes gelée royale, som de fodrer larven med. Det er det, der gør en larve til en dronning.

I løbet af 8 dage har de lavet en dronning, og hun er nu i yderligere 8 dage i en puppe, hvorefter hun kryber ud. Efter en uge flyver hun for første gang ud til en drone-plads. Her bliver hun parret af op til 15 droner. Det er eneste gang, hun bliver parret, og det holder 3–5 år.

Bistadet lige nu

Vores nye dronning er blevet parret og lægger lige i øjeblikket op til 2-3000 æg om dagen. Dronningen er født i år, og bliver derfor hun mærket med en blå plet, så jeg kan holde styr på, hvor gammel hun er. Sidste års farve var grøn, og det er farven på vores anden dronning. Som I kan se på billedet, er dronningen betydeligt større end arbejderbierne.

Lige nu henter bierne pollen og nektar. Pollen bruger de som proteiner til ynglen, og nektaren omdannes til honning ved hjælp af enzymer i deres honningmave.

Først i juni høstes den første honning: forårshonningen. Det er honning fra blomstrende frugttræer, mælkebøtter, pil og tjørn.

Én måned senere høstes sensommerhonningen, og så indvintres bierne. Dvs. de fodres med sukkervand, og hvert stade skal have 18 kg sukker for at overleve vinteren. Sammen med foderet får de myresyre, for at slå varoamiderne ihjel. Varoa er en snylter der sidder på bierne, og den kom hertil i 1980’erne. Hvis man ikke behandler bierne, dør de af varoaen. Myresyre er naturligt forekommende i naturen, så man bruger hverken gift eller medicin til bekæmpelsen.

Bjarne Overgaard