Koncert med Sjølund Kammerkor, København

Onsdag den 1. maj 2019 kl. 19.30

Sjølund kammerkor er et veletableret ensemble fra det københavnske kormiljø. Koret består af 20 sangere, alle med en solid korerfaring, og ledes af Martin Legène, der til daglig er organist ved Kildevældskirken i København.

Ved koncerten i Simon Peters Kirke synger koret Hans Leo Hasslers messe ”Missa Super Dixit Maria”. Måske vil nogle kunne genkende temaet, som alle messens dele er bygget op over.
Koncerten falder tæt på befrielsesdatoen og derfor har koret endvidere valgt nogle værker der relaterer denne dato, af Mauersberger, Kim André Arnesens og Schütz, og afslutningsvis synges en afdeling af danske sange, der markerer årstiden og den danske sommer, der er på vej.

Fri entré