Tirsdag den 18. december 2018 kl. 19.30

Forunderligt at sige, Velkommen igen Guds engle små, En rose så jeg skyde, og mange flere. Netop sådan vil koret ”Ensemble Equilibrio” tune os helt ind på den forestående julehøjtid, og sætte fokus på julens smukke og kendte salmer.
Ensemble Equilibrio er ungt vokal-ensemble på 10 sangere håndplukket fra musikmiljøet i Silkeborg. Korets dirigent, Henrik Elmer Matthiesen, er uddannet sanger og korleder og har indgående beskæftiget sig med sangteknikken Brilla-Paglin Technic – også kendt som “balanceret sang”. Teknikken fremelsker en særlig klang af udtryksfuldhed og inderlighed hos koret, bl.a. gennem noget så ”simpelt” som dét at slappe af.

Sidstnævnte kan de fleste af os nok lære noget af, ikke mindst i juletiden. Und derfor dig selv en afslappet time midt i juletravlheden, med julekormusik fra den kendte og elskede hylde.

Fri entré