Søndag den 2. februar 2020 kl. 16

Johannes Geworkian Hellman, drejelire, og Clara Guldberg Ravn, blokfløjter, fremfører sammen programmet ’Ekkoer fra middelalderens Europa’.

Programmet består, som titlen antyder, af musik fra middelalderen, som duoen frit har arrangeret med inspiration fra de følgende århundreders musik. Efter deres tiljublede premierekoncert på Stockholm Early Music Festival 2016, har de givet koncerter rundt omkring i Sverige og Danmark.

Johannes Geworkian Hellman spiller på det sælsomme instrument drejelire, et strenge­instrument med rødder i middelalderen, som betjenes med et håndsving. Johannes er bl.a. uddannet fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og Sibelius Akademiet i Helsinki. Clara Guldberg Ravn er ligeledes uddannet fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og endvidere fra Conservatoire National Supérieur Musique et Danse de Lyon. Begge har de modtaget stipendier, projektbidrag og vundet konkurrencer i Europa. Senest vandt de sammen konkurrencen EAR-ly 2018 for tidlig musik-instrumentalister og sangere fra de nordiske og baltiske lande.

 

Fri entré