Et sted i Bibelen står der om Jesus (ifølge den nye bibeloversættelse ’Bibelen 2020’), at

”Han kommer som et himmelsk lys
og står op for os som en solopgang.
Lyset skal skinne for dem,
der sidder i mørket og i dødens skygge.”

Det gælder for nogen iblandt os, at denne jul skal holdes i skyggen af sorg, tomhed, afmagt – anderledes kan det ikke være. Det gælder derimod for os alle, at denne jul skal holdes i skyggen af corona. Anderledes kan det ikke være – mere eller mindre naturligvis – afhængigt af det aktuelle smittetryk.

Max. 125 i kirkerummet

Vi bærer hver især et ansvar for at undgå at sætte nye smittekæder i gang. Kirkens menighedsråd har derfor besluttet, at vi max. vil lukke 125 mennesker ind i vores kirkerum – det gælder også juleaftensgudstjenesterne. Det er helt afgørende, at alle kan føle sig trygge ved at komme i kirke og oplever den fornødne afstand også i et rum, hvor vi synger.

Ekstra juleaftensgudstjeneste kl. 11.00

Vi ved samtidig, at mange gerne vil i kirke juleaften. Vi har derfor valgt at lave en ekstra juleaftensgudstjeneste den 24. december kl. 11.00. Vi opfordrer til at bruge denne mulighed – både for at sikre sig den bedst mulige afstand og for at undgå at komme forgæves til dagens senere og nok mere efterspurgte juleaftensgudstjenester. Ved disse senere gudstjenester må vi desværre sige, at det bliver først-til-mølle-princippet, der kommer til at gælde: Når de første 125 er lukket ind i kirkerummet, må vi efterfølgende afvise øvrige kirkegængere. Det er en yderst usædvanlig og uvelkommen opgave for os som præster og kirke, men ikke desto mindre altså endnu et trist udtryk for ’jul i coronaens skygge’.

Julens mange gudstjenester

Derfor vil vi også gerne desto mere pege hen på hele julens perlerække af forskellige gudstjenester. Kalenderen taler sit eget tydelige sprog: Om masser af muligheder for ’kirkegang med afstand’ og for at høre budskabet om det himmelske lys, som i Jesus fandt vej til vores liv og verden julenat i Betlehem. Et lys, som vi undertiden kun oplever som en lille kæmpende og blafrende flamme, men som ikke desto mindre holder håbet i live midt i vores verden med skygger af så mange slags.

Michael Markussen og Birgitte Molin