Print

Natkirke i Sankt Nicolai kirke

Der er Natkirke cirka en gang om måneden i Sankt Nicolai kirke, som oftest fredag. Natkirke er en del af samarbejdet mellem kirkerne i Kolding provsti.

Følg med på kirkesiden i Kolding Ugeavis, hvilke dage der er Natkirke – eller via Natkirkens hjemmeside.

Natkirken er i reglen åben fra kl. 19.30-23.00.

Alle er velkomne

Kolding Natkirke er en anderledes måde at gå i kirke på. I Natkirken er der en særlig stemning, da kirken er fuld af levende lys. Man kan høre bibelske læsninger. Man kan bede stille for sig selv eller skrive sine egne bønner. Man kan synge med på salmer, høre en solist eller deltage i nadveren.

Natkirken er opbygget som en lidt ”løsere” gudstjenesteform. En gudstjenesteform, som man kan gå ind og ud af. Man kan komme når som helst i åbningstiden. Man kan blive i kortere eller længere tid. Det bestemmer man selv.

Hvad foregår der, når Natkirken er åben?

Aftenens program ser som hovedregel således ud:

19.30 Natkirken åbner
20.00 Aftensang
21.00 Nadver
22.00 Musikindslag ved solist eller kor
22.45 Midnatsbøn og velsignelse

Video om Natkirken

Kolding 24 har været på besøg i Natkirken. Se indslaget her.

Hvem står bag Natkirken?

Natkirken i Kolding er et samarbejde i Kolding Provsti, hvor frivillige fra provstiets forskellige sogne medvirker.

Kontaktperson

Har du lyst til at vide mere eller overvejer du måske at blive frivillig i Kolding Natkirke, kan du kontakte:

Marianne M. Mølbæk
Kirkekontoret
Nicolaiplads 2-4
6000 Kolding
Telefon: 61 61 08 36
E-mail: mamm@km.dk