Print

Artiklen er fra Kirkebladet, marts 2015

Konflikter er et livsvilkår

… og måske også derfor noget af det første, som Bibelen tager fat om i fortællingen om Kain, der slår sin bror Abel ihjel. Helt så dramatisk er alle konflikter heldigvis ikke, men det slås fast, at livet for os alle er fuld af konflikter. Kain mente ikke, at der var noget i vejen, da han før mordet blev spurgt, hvorfor han gik med sænket hoved. Men vreden kogte i ham og sluttelig gik han amok.

Vi kan ikke håndtere vore konflikter alene

… fordi der i bunden af alle konflikter ligger et behov for en anerkendelse, som vi ikke kan række os selv. Helt basalt begynder konflikthåndtering med, at vi på en troværdig måde er værdsættende og anerkendende i mødet med hinanden.
Når Bibelen taler om, at det ikke er godt for mennesket at være alene, så er det også ud fra den betragtning, at noget så fundamentalt som anerkendelse kræver en anden person i mit liv.

Lær dit konfliktmønster at kende

… er ikke lettere sagt end gjort, for nu at være lidt knudret. Men det er muligt at lære sit konfliktmønster at kende, så man er på forkant med de automatreaktioner, der kommer lynhurtigt, når vi er i en konflikt. Udfordringen ved at lære sit konfliktmønter at kende er blandt andet, at mange af os ikke er særlig gode til at mærke os selv. Vi kan godt mærke, at vi er vrede, men som regel ligger der andet og mere bag vreden såsom sorg, frygt, usikkerhed, angst, længsel efter at blive set. Hvis vi kun ser eksempelvis vreden, men ikke de bagvedliggende følelser, forstår vi heller ikke, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Så længe vi ikke forstår, hvad det er, der sker med os i konflikterne, har vi ikke de nødvendige redskaber til at agere mere konstruktivt.

Konflikter er altid sag og relation

At forholde sig bevidst til sin egen ageren i konflikter er som at lære at finde balancen på ski. Hvis jeg eksempelvis har en konflikt med min nabo om højden på hækken, så er det ikke nok alene at arbejde på at forbedre relationen. Det er ikke nok, at vi drikker kaffe og spiser nybagte kager og måske tømmer postkassen for hinanden i ferierne. Omvendt er det heller ikke nok at blive enige om en for alle parter tilfredsstillende højde på hækken, hvis vi ikke også ryger ”fredspibe”, tænder grillen, drikker kaffe. Såvel relation som sag må have opmærksomhed, hvis konflikten skal håndteres tilfredsstillende.

Jeg er konfliktsky

… siger mange, fordi de ikke orker eller måske klogt nok stikker halen imellem benene for ikke at blive tromlet ned. Lad det være sagt, at der er situationer, hvor det er klogt at undgå konflikten og stikke af som en hare. Det hører også med til livet, at der er konflikter, som ikke lader sig løse tilfredsstillende, som vi derfor må lære at leve med. Men når disse indvendinger er lagt frem, så er og bliver det tilbage at understrege, at konflikter først og sidst håndteres, ved at vi går ind i dem. Hvis du på vej op til templet kommer i tanke om, at du har et udestående med din bror. Så vend om og gå hen og forlig dig med din bror, siger Jesus. Jeg hører det som en besked om, at mit forhold til min Gud, ikke kan løsrives fra forholdet til min næste. De fleste af os er mere eller mindre konfliktsky. Det ville jo være rart, hvis konflikten gik over af sig selv, hvis andre løste den for en. Men sådan er livet ikke. Hverken Gud eller andre kan løse vore problemer, vi må selv tage fat.

Det handler grundlæggende ikke om kaffekoppen

Det begyndte, da jeg ikke fik tantes kaffe­stel – ikke blev inviteret med på ferie – at opgangen altid rodede – da jeg blev forbigået ved lønforhandling, siger vi gerne til hinanden. Men vær sikker på, at bagved den ydre omstændighed ligger der altid noget andet og dybere end kaffestellet eller hvad det nu måtte være, som er blevet billedet på konflikten.
Som jeg indledte med at skrive, så har vi alle brug for at blive anerkendt af hinanden. Det er oftest en anerkendende tilgang til hinanden, der skal arbejdes på i forhold til at forbedre relationen. Og derudover er der konfliktens ydre årsag, som vi ikke kan undvære at se på, hvis konflikten ikke blot skal dæmpes for en tid for derefter at blusse op igen. Der er også altid et mågestel, et maleri, en hæk, en lønforhandling, arbejdsopgaver eller andet, som skal frem i lyset. Og nej, ofte har vi ikke modet og styrken til selv at håndtere konflikterne tilfredsstillende og så er det jo godt, at vi har hinanden, så vi med lidt eller megen hjælp kan få mod og redskaber til at se ”trolden” i øjnene i stedet for at løbe væk fra den, hvad man bliver så forpustet af.

Sognepræst Michael Markussen



Forfatteren til ovenstående har i 2014 gennemgået en uddannelse som konfliktvejleder på Center for Konfliktløsning i København. Han står til rådighed med hjælp til at se på konflikter, så de håndteres mere konstruktivt.
Illustrationer af Marianne Jespersen.