Print

Vi skriver til dig, fordi du går med overvejelser om at melde dig ud af Folkekirken  - måske ikke mindst for at spare kirkeskatten. Vi indrømmer, at det ærgrer os, at vi ikke længere skal være sammen om, at Folkekirken bringer godt nyt til store og små, døber, underviser, besøger og har samtaler med folk, konfirmerer, vier og begraver, tilbyder foredrag og koncerter og et aktivt kor- og musik-liv, bringer mange sammen på kryds og tværs af aldre, kulturer og forskelligheder, går i dialog med andre religioner og ser den fremmede som vores næste.

Som præster har vi fra tid til anden en nærmeste pårørende i telefonen, som gerne vil have (som oftest) en mand, far eller bror begravet fra kirken. Det er imidlertid kommet frem, at denne mand, far eller bror ikke var medlem af Folkekirken.

I modsætning til, hvad du måske har hørt i medierne, så betyder en udmeldelse af Folkekirken, at du frasiger dig, at kirkens rum – med præst, organist, og kor -  er til rådighed for dine nærmeste ved din begravelse. Nået så langt er det din beslutning, der er gældende. Dine nærmeste kan ikke gøre din beslutning om. Som præster og kirke respekterer vi din udmeldelse og dét personlige valg, den er udtryk for.
Overvejer du at melde dig ud, skal du derfor som minimum orientere dine nærmeste om, at du melder dig ud og ikke ønsker kirkens ydelser og hjælp, eksempelvis ved din begravelse.

Måske har du tanken, at du jo altid kan melde dig ind i kirken igen, som årene går. Dén pointe forkyndes eksempelvis frisk og frejdigt af Ateistisk Selskab for tiden.

Men synes du egentlig, det er helt i orden at lade andre betale regningerne, hvis kirken leverer ydelser, du helt eller bare delvis synes er relevante for dig eller for dét lokalsamfund, du er del af?  Vil vi nyde, må vi så ikke hver især yde til fællesskabet? Er din lokale kirke ikke en del af dit lokale fællesskab, som ville blive fattigere uden dét liv, der udgår fra kirken? Hvordan skal fællesskabet omkring det lokale folkeliv bestå, hvis vi ikke sammen bærer med?

Vi kan derfor ikke lade være med at bede dig overveje din beslutning på ny.

Måske har du mere tilfælles med Folkekirken, end du i det daglige går og tænker over?

 

Bedste hilsner

Menighedsrådsformand og sognepræster