Print

”En dag med Døden” – På fagdagstur med konfirmanderne fra 8.Y

Ved menighedsrådsmedlem Lisa Gam

 

Onsdag d. 12. november 2014 var vejret koldt, gråt og trist. Det passede virkelig til fagdagens emne: DØDEN. 17 konfirmander fra Sct. Michaels Skoles 8.Y, Michael Markussen og undertegnede mødtes i Kolding Sygehus’ foyer kl. 8, hvor konfirmanderne fik genopfrisket dagens program og udleveret en kuvert indeholdende papir og blyant, der skulle bruges til at nedfælde deres forventninger til dagen.

Det nye sygehuskapel

Dagens første stop var sygehusets kapel, hvor vi blev modtaget af kapelassistent Mathiesen. Vi blev vist ind i kapellet og flere af os rynkede lidt på næsen, da der var en ret speciel lugt. Et smukt og enkelt rum med bl.a. et lille orgel og ca. 40 siddepladser. Kapellet er kun 2 år gammelt. Det var stadig tidlig på dagen, men konfirmanderne var ekstra stille, mens Mathiesen fortalte, at de hvert år tager sig af mellem 600 og 700 døde. Dødsårsagerne kunne være både alderdom, sygdom og trafikuheld. En del af arbejdet består i at gøre afdøde i stand og sammen med bedemanden iklæde afdøde det sidste sæt tøj. Inden vi skulle fortsætte, fik vi mulighed for at stille spørgsmål, og eleverne sluttede besøget af med at fortælle hinanden, hvordan det havde været at møde Mathiesen og høre om hans noget usædvanlige arbejde.

Nordre kirkegård

Dernæst gik det i skarp trav over til Nordre Kirkegård, hvor Claus tog i mod os og viste os ind i kirkekapellet, der i øvrigt fungerede som kirke, inden Simon Peters Kirke blev indviet for ca. 36 år siden. Claus fortalte, at han og hans kolleger tager imod kisten med afdøde, når den ankommer fra sygehuset. Den står i kølerummet, indtil begravelsesdagen, hvor den så køres ind i kapellet, og både kiste og kapel blomsterpyntes. Vi havde mulighed for at komme ind i kølerummet, der var meget koldt og også lidt uhyggeligt …..

Tilbage i det varme kapel fortalte Michael og Claus på skift om deres arbejde i forbindelse med begravelser/bisættelser. Michael fortalte lidt om de salmer, der synges ved begravelser, bl.a. ”Se nu stiger solen af havets skød”, som vi senere sang sammen. Michael henviste desuden til Kim Larsens ”Om lidt bli’r her stille”, der jævnligt læses ved bisættelser/begravelser. Ved kremering tages der afsked med afdøde i kapellet, hvorimod kisten køres ud på kirkegården til graven, når der er tale om en begravelse. Dernæst fulgte Claus os ud på kirkegården, hvor Michael fortalte om de forskellige gravstedstyper som f.eks. fællesgrave med urner og kistegravpladser. Vi så eksempler på den store variation indenfor ”udsmykning” af gravsteder og gravsten og fik oplyst, at der naturligvis er visse regler, der skal overholdes. Det var rigtig koldt at være på kirkegården, så det var dejligt, da vi kunne bryde op for at gå til vores næste stop.

”Bydemanden”

Vort tredje besøg denne dag var hos Kolding Bedemandsforretning, hvor Karin tog imod os og vi efterhånden fik varmen. Ordet bedemand kommer fra det gamle ”bydemand”, der betød en person, der gik rundt og bød til begravelse. Karin fortalte omhyggeligt om en bedemands arbejde, f.eks. at de har tilkaldevagt alle døgnets 24 timer, og at kvinder (naturligvis) også kan være bedemand. De udleverer en mappe med oplysninger om alt ”det praktiske”, som de pårørende skal tage stilling til. De hjælper med at træffe de praktiske beslutninger omkring begravelsen eller bisættelsen, altså om det skal være kistebegravelse eller kremering. Der skal vælges kiste eller urne. Prisen varierer meget fra model til model, dette gælder både kiste og urne. Der er forskellige krav til kistens eller urnens materiale. Bl.a. skal urner være lavet af plantefibre eller ler, da de skal kunne forgå indenfor 10 år. Dette kaldes fredningstid. I dag er det muligt at søge om tilladelse til at sprede afdødes aske ud over f.eks. Lillebælt. Bedemanden kan også hjælpe med at sætte dødsannonce i avisen og bestille begravelseskaffe. De kontrollerer, at der forelægger en dødsattest, hvorefter afdøde kan hentes , påklædes og lægges i kiste. Afdøde kan enten være iført nattøj, bryllupstøj eller andet, eller man kan hos bedemanden købe såkaldt ”ligtøj”. Bedemænd sørger også for at anmelde dødsfaldet til sognet, så afdødes CPR-nummer bliver lukket. De kan desuden henvise til børne-sorggrupper, som behovet opstår. Karin bedemand havde redt op i en pæn hvidmalet kiste, så vi kunne se, hvor smukt det kan gøres. Vi takkede Karin og brød op igen.

Sankt Nicolai Kirke- Memento mori!

Efter frokost, der blev indtaget forskellige steder, bl.a. på Cafe Paraplyen, mødtes vi igen. Denne gang i Sankt Nicolai Kirke, hvor præst og konfirmander sammen dannede en rundkreds ”for at samle energien”. Sankt Nicolai Kirke er fra 1300-tallet og dermed Koldings ældste. Det var oprindelig en katolsk kirke, men dette ændrede sig efter Reformationen. I løbet af kirkens 700 års historie har den oplevet ALT, hvad der skete i Kolding. Den sene middelalder, reformationen, renæssancen og barokken, Svenske- og Napoleonskrigene, branden på Koldinghus, 1. og 2. Verdenskrig og så videre! Tænk hvis dens mure kunne tale …

Konfirmanderne fik til opgave at finde tegn / symboler på at se kirken som et gravkammer. Gruppevis ledte de og fik efterhånden øje på de mange gamle gravplader (=mindeplader), der er i gulvet. De fandt også begge aflukker med store gamle kister samt kranier flere steder. De fandt tegn på tidligere gravsteder under gulvet inde i kirken og Michael fortalte, at man i 1700-tallet havde været nødsaget til at foretage en stor ombygning pga. nedstyrtningsfare, da fundamentet var meget vakkelvornt pga. de mange begravelser under gulvet inde i kirken. Grunden til, at kirken har kranier o.lign. symboler på død, er for at minde os mennesker om, at vi en dag skal dø. MEMENTO MORI = HUSK DU SKAL DØ.

Konfirmanderne fik nu til opgave at reflektere over, hvad de ville gøre, hvis dette var den sidste dag i deres liv. I kan tro, at der blev tænkt dybe tanker af de unge mennesker, som de delte med hinanden!

Så demonstrerede Michael hvordan Sankt Nicolai’s ”oprindelige lydanlæg” virkede ved at stille sig op foran alteret og messe! De dejlige toner fyldte hele kirken uden brug af mikrofon og højttaler! Det var ret vildt! De unge var noget imponerede og så blev det foreslået, at ”drengene” skulle battle mod ”pigerne” i en sangdyst. Jeg må indrømme, at drengene vandt, da de gav den gas :) Til slut skulle konfirmanderne sammenligne Sankt Nicolai Kirke og Simon Peters Kirke, hvilket trods alt ikke faldt dem svært.

”Begravelseskaffe” på Cafe Paraplyen

Efter en lang dag med et noget anderledes ”skema”, var det så blevet tid til ”begravelseskaffen”, som Michael kaldte vores sidste stop denne fagdag. Konfirmanderne blev SÅ glade, da de hørte, at vi skulle på Cafe Paraplyen og have varm kakao og lagkage. Dét var lige, hvad vi trængte til og snakken gik lystigt.

Da der var samling på tropperne, fik jeg chancen for at tale med et par stykker. Der herskede bred enighed om, at fagdage er super gode, fordi man rigtig får mulighed for at fordybe sig i dagens emne. Det er desuden dejligt, at det foregår udenfor skolen. Flere henviste til en tidligere, også vellykket fagdag, hvor de havde besøgt Kolding Arrest.

Der er ingen tvivl om, at fagdage er i høj kurs, da de giver mulighed for ”at komme ud i den virkelige verden”, hvor de både ser og lærer mere. Naturligvis har nogle af besøgene denne dag, været grænseoverskridende for konfirmanderne. En elev sagde om sygehuskapellet, at ”det var underligt, fordi der havde været døde mennesker. En anden sagde på kirkegården, at ”det var godt, at ”den ukendtes grav” fandtes og at det satte gang i nogle tanker”. I kirken mente en tredje, at ”det var godt at se, hvordan det hele foregår – fra dødsfald til begravelse”. Det blev dog nævnt flere gange, at det kunne blive kedeligt, når den voksne talte for lang tid …. :) Men alle var enige om, at de på denne fagdag helt afgjort havde lært meget nyt af de fagpersoner, vi besøgte. Jeg havde i hvert fald en rigtig god og lærerig dag sammen med Michael og et skønt hold konfirmander. Tak for det.