Print

Vi vil gerne i diakoniudvalget ved Simon Peters Kirke i Kolding tilslutte os nedenstående, skrevet af Sigrid Horsholt Pedersen, Haderslev Stifts Diakoniudvalg:

”Diakoni er et græsk ord, der betyder ”tjeneste”. Gudstjeneste i menighedens fællesskab og menneskers tjeneste og kristne forpligtelse for hinanden. De to ting hører sammen: Gudstjeneste og menneskers tjeneste. Og det har de gjort lige siden, de første kristne menigheder blev grundlagt og organiseret. Det ene kunne ikke leve uden det andet.”

Lokalt vil vi gerne være formidlere af tjeneste og derved udbrede næstekærligheden. Vi vil gerne være kirkens ”hænder og fødder”, som det er formuleret på folkekirken.dk.

Diakoniudvalget er iøvrigt sparringspartner for kirkemedarbejder Vivi Eriksen, der har 25% diakonitjeneste i sin stilling.

Du kan finde udvalgets medlemmer og kontaktperson her.